Om at smadre elektronisk køkkenudstyr til fødselsdage

Til min fødselsdag i år smadrede jeg min elpisker. Men altså; pyt! Jeg skulle jo kun bruge den til at piske flødeskum OG æggehvider til en eller anden afsindig norsk marengskage, der i min familie går under navnet ”Haralds kage”. Det var overhovedet ikke hårdt at piske med gammeldags håndkraft. Heldigvis ringede veninden med optikerkæresten og sladrede, fordi jeg et par uger forinden var blevet uvenner med Caro, og ingen vidste rigtig, om hun havde tænkt sig at dukke op... og så kunne jeg lige piske al min meningsløse vrede ned i kagen under sladder.

Jeg ved ikke, om det kunne smages. Vreden altså. Folk blev så opslugte af bodyshots, at vi glemte alt om kage. Jeg havde noget tequila, og når man fylder 27, er der kun én måde at drikke tequila på, og det er af en andens krop. Veninde med optikerkæreste var ikke sådan for alvor med på idéen, men Japanerpigen, Ikea, IT-fyren og PrinsesseMads var på. Veninde og Japanerpige gik omkring midnat, fordi de skulle møde Optikeren. Jeg foreslog, at han bare kunne joine os, men det var åbenbart ikke en mulighed. I don't see why...

En enkelt flaske tequila var alt for lidt. Men altså... Så havde jeg også noget gin, noget hjemmelavet blåbærsnaps, noget asti og noget øl. Ingen af delene gør sig specielt godt som bodyshots med salt og citron, kan jeg afsløre. Hvis nogen alligevel sidder og overvejer selv at prøve, så vælg gin. Evt. med lidt saft i. Mere om det en anden gang. Og vi nåede et point of no return, hvor det ikke længere handlede om shots, men om kropskontakt. Fik jeg nævnt, at jeg fyldte 27 og ikke 17? Nåh...

Jeg havde sådan en kjole på, som bindes i nakken og fordrer, at man ikke har bh indenunder. Ikea opdagede, at det gjorde det ret let at lave en bodytequila lige på brystvorten – og igen handlede det vist ikke så meget om tequila som om bryst. (Salt i næsten færdighelet brystpiercing er ikke specielt rart de efterfølgende dage.) Jeg glemte helt at trække vejret, da han lukkede sine læber om min hud. Og da han kyssede mig bagefter for første gang i et år, troede jeg et øjeblik, at jeg skulle besvime. Resten af aftenen blev kun vildere, og i flere uger efter føltes det som om nogen havde blandet en flaske champagne op i mig.

Til min fødselsdag for nogle år siden (jeg tror, det var i 2007), holdt jeg fest skærtorsdag. Jeg havde lavet en almindelig lagkage og noget punch-agtigt. (Læs: malibu og kakaomælk i en Margretheskål med sugerør.) Det var lidt kvalmt. Jeg er ikke længere helt sikker på, hvem der var til stede, men jeg ved, at IT-fyren og frk. Fornuftig (hans kæreste og min barndomsveninde) kom senere end de andre. De havde købt en dørmåtte til mig, som jeg ikke vidste, at jeg havde ønsket mig, men som jeg stadig er glad for.

Frk. Fornuftig havde selv en halvliters flaske med, hvori hun havde blandet en eller anden pigedrink. Champagnebrus muligvis. Da hun havde drukket den og talt ganske lidt med en ret fuld udgave af mig og ingen af de andre, lagde hun sig til at sove på min seng. Andreas og jeg delte en halv flaske kirsebærvin, mens vi sad på hver vores side af hende og sludrede, og det var dødhyggeligt.

Den der punch var der til gengæld ikke rigtig synk i. Efter kirsebærvinen besluttede Andreas og jeg os for at peppe den lidt op, så vi hældte noget gin i. Det blev det ikke bedre af. Så fik den lidt kirsebærvin. Det blev den underligt nok lidt bedre af, men ikke rigtigt nok. Så tog vi Margretheskålen med ud i køkkenet, hvor resten af lagkagen også var endt. Der var både jordbær og banan i kagen, og det virkede super oplagt at blende dem i punchen. Jeg havde en stavblender, som vi brugte til formålet, men i det der stadium af fuldskab var det ret svært at få frugt fri af flødeskum og kagebund, og til sidst var vi ligeglade og puttede noget af kagen i punchen også. Og blendede det hele. Og fandt nogle chokoladeskildpadder, som også blev kvast. Og SÅ var punchen klar!

Det var så kun Andreas og mig, der drak af den, fordi alle de andre syntes, den var virkelig klam. No wonder?! Sjovt nok husker jeg den stadig som ret god... Men det var først om lørdagen, at jeg havde det godt nok til at kunne fjerne den fra sofabordet, hvor den stod og stank, mens jeg havde nogle af mit livs værste tømmermænd!

Fredag kunne jeg intet. Jeg kunne ikke drikke, ikke spise, ikke gå i bad, ingenting. Det var forfærdeligt.

Lørdag var jeg nødt til at tage mig sammen, fordi jeg skulle til koncert inde i Studenterhuset, hvor IT-fyren og Ikea spillede med deres band. Jeg drak kun vand den aften, og frk. Fornuftig var vældig overrasket, for ”det var da i forgårs, du holdt fest?!” Ja ja, bevar mig vel! Og så var det i øvrigt den aften, jeg første gang så Ikea ubarberet. Han har aldrig været smukkere end den aften. Hvor han lige var indgået i det eneste faste forhold, han har haft, mens vi har kendt hinanden. Men det opfattede jeg ikke den aften.

Næste gang jeg skulle bruge stavblenderen, begyndte den at ryge og lugte underligt. Helvedes til punch!

Helvedes til fødselsdag.