mandag den 4. juli 2011

Om at lægge sig til at sove til Evas specialefejring i fredags

På et tidspunkt da festen på Islands Brygge er rykket hjem til Evas kæreste, går det op for mig, at Ikea har været væk et stykke tid, så jeg leder efter ham ude i gangen. Jo jo, måske har han gemt sig i en sko eller jakke eller sådan noget. Man ved aldrig med folk fra Ikea! Jeg finder ham liggende på ryggen inde i soveværelset. Da jeg sætter mig ved siden af ham på sengekanten, smiler han til mig. Når han smiler, har han de smukkeste øjne i verden.
- Hej... hvisker jeg til ham.
- Hej... Han bliver ved med at smile, og det er ikke rigtigt til at holde ud. På den gode måde. Jeg har de sidste 5 år haft en ret konstant kamp med mig selv for at holde mig fra ham. Vi har en fælles bedste ven og er i mellemtiden selv blevet ret gode venner, og det der udhungrede begær skal bare ignoreres væk. Det er så de sidste par måneder gået mere end almindeligt dårligt. Måske han føler det samme sultne begær?
- Er du okay?
- Mhm... Bare træt...
Jeg læner mig forover og presser mine læber mod hans, ganske blidt. Selvom det er sket nogle gange i løbet af foråret og en enkelt gang sidste år, vænner jeg mig aldrig til at kysse ham.
Egentlig passer det mig fint, at han er så træt, for så kan jeg koncentrere mig om at trække vejret nogenlunde normalt imellem kyssene. Da min vejrtrækning er sådan nærmest under kontrol, går det op for mig, at jeg også er træt og lidt for fuld, så jeg lukker døren ind til soveværelset og lægger mig ved Ikeas side med hovedet på hans bryst. Og muligvis med en hånd sneget ind under hans skjorte. Jeg tror, at han falder i søvn med det samme. Lige inden jeg selv falder i søvn, kommer jeg til at tænke på Kristine, som for ganske nylig gjorde mig opmærksom på, hvor meget mere intimt det er bare at nusse. Lige der synes jeg bestemt, at hun har ret.
Der er noget ærligt over sovende mennesker. Og der er noget ærligt og intimt over at sove tæt sammenkrøllet med et andet menneske. Og lige der går det op for mig, at jeg er hamrende ligeglad med, hvor langsomt det kommer til at udvikle sig mellem mig og Ikea. Så længe han en gang imellem er tæt nok på til, at jeg kan række ud efter ham, er jeg tilfreds.

2 kommentarer:

Kristine Sejr sagde ...

Åh...total dejlig fornemmelse, og beskrivelse. Man får jo næsten lyst til at være der selv.

Oberst Anja sagde ...

Altså, du har jo ret i, at det er mere intimt at nusse. Det er på en eller anden måde også som om, man kender hinanden lidt bedre, når man har sovet sammen. Også selvom det ikke var hele natten eller noget.