Om tequila til Evas specialefejring

Eva afleverede speciale den 1. juli og havde inviteret til øl, asti og tequila på Islands Brygge bagefter. Glad for at der faktisk er nogen i abeflokken, der færdiggør deres studier, tog jeg derhen efter at have drukket halvanden fredagsøl på arbejdet. Udover Eva var PrinsesseMads den eneste, jeg kendte, men jeg gav selvfølgelig et skidegodt indtryk af mig selv over for de andre ved at ankomme tipsy og overstadig og med en virkelig god hårdag!

Jeg tror, at festen forløb stille og roligt i nogle timer. Folk var flinke og lidt skøre, og nogle gange glemte jeg, at jeg ikke kendte dem i forvejen. IT-fyren og Andreas dukkede op i løbet af eftermiddagen, og vi havde slået os sammen om en gave. Eller... Jeg har tvunget dem til at være med til at betale for en halskæde lavet af hvalros fra Grønland, fordi specialet jo handlede om noget med Grønland og en bog, som ingen mennesker har læst. Udover Eva... Jeg aner ikke, om hun overhovedet blev glad for den (gaven altså, ikke bogen), men det var en total succesoplevelse at købe den. Ærgrer mig i virkeligheden lidt over, at min mor ikke gav mig en grønlandsk far...

Og så var det, at tequilaen kom på bordet. PrinsesseMads og jeg var ret enige om at tvinge alle ved bordet til at deltage i en fælles tequila-hyldest. Det lykkedes, da jeg trådte i karakter som oberst og udstedte befalinger til højre og venstre. De der fremmede mennesker må have troet, at jeg var rablende vanvittig. Oh well... PrinsesseMads insisterede på, at vi skulle slikke salt af den person, der sad til venstre for os. Jeg syntes, det var alle tiders idé, men så blev folk alligevel lidt snerpede. Jeg forstår det ikke. Man skulle jo bare slikke på hinandens hænder; det var jo ikke engang kinky eller noget. Men uanset hvor meget vi befalede og forsøgte at overtale, så gav de sig ikke.

Ret kort tid efter (tror jeg...) fik IT-fyren og jeg tiltusket os at lave en bodytequila på Gymnasievens lår. Samtidig. Det var rart for os alle tre. Dog kom der måske lidt rigeligt salt ind i de der shorts, og det kan ikke have været særlig rart efterfølgende. Omvendt var der senere én, der tømte en håndfuld salt i min kavalergang, og det var faktisk ikke nævneværdigt ubehageligt. Alt i alt var det en behersket omgang tequila i forhold til, hvordan vi har skabt os hele foråret. Selv da Ikea dukkede op.

Han ankom ædru til en abeflok, der var lige ved at peake i fælles fuldskab. Så han var bagud. Og drak resten af tequilaen. Hvorefter han skred sammen med IT-fyren for at hente mere tequila. Og chips. Og så drak vi store tequila-shots uden salt og citron, for det synes Ikea ikke er nødvendigt. Jeg vænner mig nok aldrig rigtigt til det... Da jeg opgav at følge med i hans tequila-marathon, kastede han sig over Eva og hendes kernesunde veninde. Da flaske nr. 2 var tom, sad Eva og frk. Kernesund og så lidt overraskede og ret snaldrede ud.

- De var slet ikke til at stoppe! forsvarede Ikea sig med. Right.

Går på en eller anden måde ud fra, at jeg i hvert fald til dels kan takke tequilaen for, at jeg endte med at ligge i arm med Ikea senere på aftenen. Det er ligesom om, at der er tequila indblandet hver eneste gang, jeg får lov til at kysse på ham. Og så forstår folk ikke, at jeg er vild med det skidt?!