De andre vil på Huset lørdag nat. Jeg var der ganske kortvarigt fredag aften, men flygtede op i fjerde sals køkken igen ret hurtigt sammen med Jonas, som i øvrigt har vildt lækkert hår. Lørdag nat tror jeg nok, at jeg når at brokke mig helt vildt og ditche Huset, inden jeg følger med de andre derned. Huset er et fælleslokale for kollegiet, og der har været fester siden torsdag aften. En eller anden bruger som argument for at tage derned, at DJ Nikolaj spiller… Jeg vælger ikke at bore i det. Overhovedet. Men helt ærligt; DJ Nikolaj?
Jesper, Felix og jeg køber øl og forsøger at hænge ud i baren, hvilket fejler mere end man skulle tro. Jeg undrer mig over, hvor alle de mennesker kommer fra – og hvor alle dem jeg kender, er blevet af. Kender er i sammenhængen = kan genkende. Vi bevæger os længere ind i lokalet, og jeg har en sær følelse af at blive opsuget af en slags menneskelig støvsuger. Whoop – og jeg er indsuget af the human vacuum cleaner!
Jesper bliver suget et andet sted hen, og jeg står og snakker lidt med Felix, da en eller anden prettyboy begynder at kaste popkorn på mig. Han har et lidt for smalt ansigt, men er pæn alligevel. Eller også har jeg drukket for meget vin. Det er slet ikke usandsynligt. Felix når lige at sige til mig, at jeg skal passe på ham der, fordi han er en player. Jeg synes umiddelbart ikke, at det virker særlig player-like at smide med popkorn, men på den anden side virker det vel. Jeg sætter mig i hvert fald ved siden af ham på en hård træbænk og spørger, hvorfor han gør det. Han smiler og siger et eller andet, som jeg ikke kan bruge til noget; mindst af alt til en forklaring. Så præsenterer han sig som ”Bambi”, og jeg går ud fra, at det har noget med hans store øjne at gøre. Bambi-øjne. En af mine kolleger introducerede mig engang for begrebet Disney-effekten. Det er den effekt, som store brune øjne har på andre mennesker. Det er en metode til at få lige det, man peger på uden at gøre særlig meget for det. En metode jeg sætter pris på, fordi jeg selv har Disney-øjne, men jeg ville aldrig tillade, at nogen kaldte mig Bambi.
Bambi og jeg taler lidt om stedet, om festen og om, at jeg ikke bor på kollegiet og at det er derfor, han ikke har set mig før. Og så dør samtalen stille og roligt. Bambi sidder tilbagelænet og lader til at have en forventning om, at jeg skal dåne over ham. Det gør jeg ikke. Jeg er ikke engang i nærheden! Tværtimod bliver jeg en lille smule tøsefornærmet, fordi det sgu da er min rolle at sidde tilbagelænet og blive tilbedt. Under alle omstændigheder startede hele den her farce på hans initiativ, og så må han sgu gøre noget for sagen.
Nogle af de andre er dukket op fra støvsugerens dyb, og Jesper ser undrende på konstellationen Bambi + oberst, men lader sig distrahere af Anne, den ene af de to finker, der dukker op hele tiden, og som Jonas kalder for sine honningkrukker. Jeg er vild med vulgariteten i det!
- Hvis du skulle være et dyr, hvilket dyr ville du så helst være? Det er Bambi, der spørger. Jeg griner lidt, inden det går op for mig, at han faktisk forventer et svar. Han prøver at genoplive vores samtale.
- En krokodille, siger jeg og ser ind i hans store brune øjne, som ikke lige i det øjeblik har nogen som helst Disney-effekt på mig. Da han spørger, hvorfor jeg helst vil være en krokodille, svarer jeg, at det er fordi, den er stærk, smuk og smilende. Og dødbringende når man mindst venter det.
- Okay, og hvis du så skal vælge et dyr, som du faktisk minder om..?
- En krokodille, svarer jeg koldt og smiler til ham.
Felix bliver min redning fra den døende samtale, da han sætter sig ved siden af mig. Jeg går med det samme fra at være ligeglad til at kunne mærke min egen puls. Det lykkes os at småsludre, uden at det bliver akavet, og imens tager Bambi mig halvhjertet på låret. Jeg ser på ham og undres og er egentlig glad for, at jeg ikke er mere fuld, end jeg er.
Anne forsikrer mig åbenlyst om, at Bambi ikke er en player, men derimod ”en dejlig dreng”, og Bambi forsøger at se uskyldig ud. I den sammenhæng virker øjnene efter hensigten. Felix smiler vidende, og jeg vælger at tro udelukkende på ham. Med Annes ”du er daaaj-lig” i baggrunden forestiller jeg mig hende og Bambi nøgne sammen. Det gør ikke rigtig noget for mig, så jeg snakker lidt videre med Felix, inden jeg kæmper mig ud af den store menneskelige støvsuger og finder tilbage til Jespers værelse. Jeg indtaler en virkelig lang og sikkert ligeså ligegyldig besked til mig selv på min telefon, mens jeg ser mig selv i øjnene foran spejlet på badeværelset. Så drikker jeg et glas gecko-hvidvin og lægger mig til at sove i fosterstilling.
Søndag eftermiddag (eller er det formiddag?) banker det på døren, mens Kaptajnen er i bad. Det er Bamsefar og Felix, som gerne vil fejre tømmermænd sammen med os. Jeg er af en eller anden grund stadig kun iført trusser og t-shirt, og jeg kryber strax ind under et tæppe, da jeg har lukket dem ind. Vi stener så meget som overhovedet muligt, og jeg elsker Bamsefar lidt for at hade Huset ligeså meget som jeg gør. Måske endda mere.
Samtalen falder på Bambi, og jeg offentliggør den manglende action i forhold til ham. Jonas har tilsyneladende ingen anelse om, hvem han er, men Felix giver en meget god beskrivelse og siger, at han vist nok hedder Mikkel eller sådan noget. Tænk! Det var slet ikke faldet mig ind, at Bambi ikke er hans rigtige navn. Tripper til gengæld over, at hvis han hedder Mikkel, bliver det trods alt i Disney-genren. Er Disney egentlig en genre? Jeg siger, at Bambi er en prettyboy, og at hvis han nogensinde scorer (og det gør han jo eftersigende), så må det være alene på udseendet! Charmerende eller interessant kan man på ingen måde kalde ham. Jonas synes, at det er en ganske god fordeling.
- Hvis han både var lækker OG charmerende, ville det jo være mega-uretfærdigt! Vi giver ham ret, og Kaptajnen træder levende ud fra badeværelset. Jeg går i bad, mens drengene laver tømmermandsbrunch. Så må det sgu alligevel være formiddag…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar