Jeg tager toget til Odense fredag eftermiddag med en lille smule tømmermænd efter at have drukket billige fadøl med en kollega dagen før. Fra Odense Banegård lykkes det mig på forunderlig vis at finde en bus, som kører det rigtige sted hen. Jeg havde forventet at fare vild, men det sker ikke. Jeg er ikke engang sikker på, at det ville være sket, hvis jeg selv skulle finde fra stoppestedet og hen til HCØ, hvor Jesper bor, men han henter mig ved Brugsen, hvor jeg svagt kan erindre at have lavet en scene for et par år siden. Vi køber et par småting, inden vi tager hjem til ham. Blandt småtingene er guldøl, mere cola, energidrikke og en dunk hvidvin, som jeg insisterer på at købe, fordi den hedder Gecko, og der er en tegning af en gekko udenpå. Og jeg kan godt lide gekkoer.
På vej gennem kollegiet møder vi en fyr, der hedder Jonas, som lever fuldstændig op til mine forventninger om ham. Vi støder også ind i to piger, som jeg vil tro, er mere eller mindre fulde allerede. Jeg gætter på, at Jesper har nailet den mørkhårede af dem. De virker meget søde, men jeg glemmer alligevel begge deres navne i det øjeblik, vi vender ryggen til dem. Den mørkhårede hed et eller andet helt normalt. Den anden hed noget med Thor. Sådan hørte jeg det i hvert fald, men det er ikke sikkert, det er rigtigt.
Hvis jeg skal være ærlig, så aner jeg ikke, hvornår de to finker dukker op igen. I løbet af aftenen, men jeg ved faktisk ikke, om de er med til at spise, eller om de kommer meget senere. Men okay, jeg havde også travlt med ikke at tale med Daniel det meste af aftenen. Det var fandeme mærkeligt… Nå, men finkerne dukker op igen, og forinden har Jesper fortalt mig, at han ikke har nailet nogen af dem, men det er sikkert bare et spørgsmål om tid, før det sker.
Begge piger, som jeg stadig ikke er helt sikker på hvad hedder, viser sig at være ualmindeligt glade for Jonas. Han kalder dem for sine honningkrukker, hvilket får mig til at overveje, om han måske har nailet dem. Jeg vælger ikke at spørge. Under et ret random drukspil, som går i stå af sig selv, falder snakken på bryster. Jonas’ bryster. Den mørkhårede finke, som viser sig at hedde Anne, er vild med hans bryster, og til at starte med fatter jeg det slet ikke. Hvilket jeg får udtrykt, så ingen er i tvivl om det. Forklaringen er selvfølgelig, at Jonas træner – så meget at det føles fantastisk, når han spænder brystmuskulaturen. Jeg får lov til at røre, fordi jeg ikke fatter Annes fascination, og da jeg først har lagt mine hænder på hans hårde bryster, kan jeg slet ikke løsrive mig igen. Han har gode bryster. Og det gør aftenen en lille smule mere mærkelig, end jeg havde forestillet mig, at den ville blive. Jeg tænker naturligvis ikke på andet end at røre ved ham, hver gang jeg ser ham. Og jeg har hele tiden overvejet, hvordan Annes bryster føles. Mit fokus sløres stille og roligt.
Da festen flere timer senere er ved at slutte, fordi folk har givet op, er Jesper kommet tilbage. Han siger, at han har snakket længe med den italienske pige, Federica. Så vidt jeg har forstået det, har han gjort et halvhjertet forsøg på at forføre hende, og jeg begriber umiddelbart ikke, hvorfor det ikke lykkedes. Men måske er hun alligevel mere snerpet, end jeg troede. Jesper sidder nu ved siden af Anne og gør også kun et halvhjertet forsøg med hende. Han er fuld nok til bare at liste en isterning ned i hendes kavalergang, og hun er slet ikke fuld nok til at synes, at det er sjovt. Det er jeg til gengæld, og hvis der er en grundregel, så er det, at Jesper og jeg bakker hinanden op – uanset hvilke tåbeligheder, det drejer sig om! Jeg har ingen anelse om, hvor isterningerne kommer fra. Jo, altså fra fryseren nødvendigvis, men jeg aner ikke, hvem der har taget dem ud eller hvorfor. Men nu ligger de på bordet inden for Jespers rækkevidde og til Annes store fortrydelse.
Anne forsøger at argumentere mod Jesper, som bliver ved med at fedte rundt med isterningerne. Hun er ganske uvidende om, at det er flere timer siden, nogen har kunnet få noget som helst gennemført ved brug af argumenter over for ham. Hun bruger det kolde smeltede isvand som hovedargument; påstår at han ikke ville synes, det var sjovt, hvis det var ham, det gik ud over. Det forstår han ikke. Jeg forstår det heller ikke, og sekunder efter sidder jeg på skødet af ham, har knappet hans skjorte op og dekorerer hans brystkasse med kolde våde spor af isterninger. Vi synes begge to, at det er sjovt. Jeg betragter næste skridt i legen som uundgåeligt. En række små begivenheder sker nogenlunde samtidig, og selv i øjeblikket har jeg ikke helt styr på, hvad der sker først.
Jesper og jeg kysser.
Jesper rører ved Annes bryster.
Jesper og Anne kysser.
Jeg rører ved Annes bryster.
Anne og jeg kysser.
Jesper rører ved mine bryster.
Jesper og jeg beslutter os for at gå i seng. Jeg ved faktisk ikke, hvor længe vi har siddet og raget på hinanden med nogle af drengenes snak i baggrunden, men jeg kan mærke, at jeg er ved at være klar. Til at gå omkuld og ikke vågne foreløbig. Vi annoncerer, at vi går i seng og vi ses i morgen og alt det der, og jeg troede egentlig, at Anne for et stykke tid siden havde nået sit point of no return, så det undrer mig, at hun ikke bare går med os ind på Jespers værelse. Men hun bliver altså siddende uden at se ud, som om hun overhovedet overvejer at gå med os. Så jeg spørger hende, om hun vil med os ind, men det siger hun nej til. Jeg forstår det ikke. Jesper har forladt køkkenet, og lige inden jeg tager fat i dørhåndtaget for at følge med, vender jeg mig mod Anne en sidste gang, klapper mig selv på låret og siger med min mest indsmigrende stemme:
- Kom så, puppy!
Det er først senere på natten, da jeg er lige ved at falde i søvn, at det går op for mig, at jeg bør lade være med at tiltale fremmede mennesker som mine små hundehvalpe. Jeg kan ikke forvente, at fremmede forstår det. Det er faktisk kun Caro (som selvfølgelig ikke hedder Caro i virkeligheden) og Brians ven Bjørn, der forstår det med menneskehunde og puppytales. Jeg håber ikke, Anne blev for fornærmet. Og så alligevel – jeg kan jo være ligeglad!
Lørdagen forløber på ganske hyggelig og virkelig mærkelig vis.
De to finker dukker op til flagmarchen, men jeg tror ikke, jeg taler med dem. De dukker op igen til det no pants-party, som Christian står for til Jespers planlagte tømmermandsfilm, og Anne ligger vist mere eller mindre i ske med Jesper under hele filmen. Som i øvrigt varer en evighed, men det gør ikke noget, fordi den er ret god, og fordi Felix lader mig bruge ham som støttepille i flere timer. Han er sød.
Vi spiser og påbegynder et ølspil uden øl. Og folk begynder at dukke op igen. Deriblandt finkerne, Søren, Daniel, Felix og på et tidspunkt også nogle fyre, som ingen kender. Jeg støder på dem ude på gangen efter at have hentet den der hæslige gecko-vin i køkkenet. Den ene fyr påstår til at starte med, at han kender mig, hvilket selvfølgelig er fuldstændig urealistisk! Så påstår han, at de kender nogle af dem, jeg fester sammen med. Jeg har en fornemmelse af, at han lyver, men hvad fanden ved jeg?! Jeg har ikke rigtig lyst til at lukke dem ind på det lille kollegieværelse, men på en eller anden måde ender de alligevel derinde. Der er seriøst crowded nu. Jeg får helt åbenlyst forklaret Jesper, at jeg ikke kender dem, og at jeg gerne vil hjælpe med at smide dem ud, hvis ingen andre kender dem. Ham der først prøvede at bilde mig ind, at han kendte mig, forsøger at starte et par samtaler med mig, men jeg er ikke interesseret. Jeg tror ikke, at jeg informerer ham om, at jeg ikke bare er en dukke, man kan tømme sig op i, men jeg tænker det hele tiden, mens jeg ignorerer ham. De skrider ret hurtigt. Thank God.
Ligesom festen er godt i gang, vil folk på Huset. DJ Nikolaj spiller, og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Der er et langt opbrud af folk, og jeg overvejer muligheden for bare at blive heroppe og drikke mig ned alene. Igen. Så mens jeg trisser rundt og ser ud som om jeg gør mig klar til at tage på Huset, har jeg noget der ligner en samtale med Anne. Jeg er for fuld til rigtig at opfatte, hvad samtalen går ud på, men på et tidspunkt siger hun, at jeg er ”for fræk”. Den lille teaser sidder og spiller op til mig, og jeg får med det samme lyst til at suge hendes brystvorter ind mellem mine læber og smage hendes hud.
- Du tør jo ikke noget, når det kommer til stykket, siger jeg afslappet til hende. Hun giver mig uden videre ret. Og siger, at hun aldrig har været sammen med en pige før. Det undrer jeg mig lidt over. Altså – både at hun aldrig har været sammen med piger; og at det i sig selv skulle være en forhindring… Teaser.
Det lykkes mig ikke at slippe for Huset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar