Obersten om tis

Jeg er ikke helt sikker på, hvem jeg er sammen med, men jeg er ude i fælleskøkkenet fredag aften og muligvis midt i et eller andet afsindigt ølspil. Jeg ved, at Bamsefar er der, og at vi ikke er alene. Måske er vi sammen med Kasper, Tore, Felix, Anne og/eller ham den litauiske fyr. I don’t know. En af fyrene skal pisse, og jeg foreslår, at han bare pisser ud af vinduet. Standard. Jeg mener; han skal bare åbne vinduet, stikke dilleren ud og håbe på, at han ikke rammer nogen fire etager længere nede i gården. No big deal, men det kan han åbenbart ikke få sig selv til…

Nogen må jo vise de skanks, at en rigtig mand pisser ud af vinduet – og nogen er naturligvis mig. Igen. Så jeg stiller en stol hen foran vinduet, som jeg åbner på vidt gab, trækker militærbuxer og pastellilla trusser ned, hvorefter jeg på afsindig vis får lænet min røv ud af vinduet og tisser. Jeg skulle egentlig slet ikke tisse, men da jeg først er kommet i gang, kan jeg slet ikke stoppe igen. Jonas og de andre (eller den anden; jeg ved som sagt ikke, hvor mange vi er) griner og konstaterer, at obersten er den eneste rigtige mand i selskabet! Det har jeg selvfølgelig vidst hele tiden. De andre lader sig bare forvirre af, at jeg er en kvinde.

Kort efter går det op for mig, at jeg også i vinter tissede ud af et vindue på fjerde sal fra fælleskøkkenet på et kollegium. Det var til en julefrokost på Amager, og der var to fyre til at holde mig, fordi de var nervøse for, at jeg ville falde ud af vinduet. Den slags angst har de trods alt ikke i Byernes By. Jeg elsker O-Town.